afskedsblomst-til-bisaettelse-eller-begravelse

Ceremonien

Når livet slutter og du mister én af dine kære, skal du som det første kontakte en bedemand. Her aftales en tid for en samtale, hvor du/I og bedemanden får planlagt hvordan forløbet skal foregå. Alt lige fra kistevalg, til ceremoni, blomster, mindehøjtidelighed og alt hvad der ellers hører til en begravelse eller bisættelse.
Bedemanden vil starte med at spørge til om din kære skal begraves eller bisættes og valget er op til dig og afdødes ønsker. Måske I sammen har snakket ceremonien igennem og du ved hvad afdøde ønskede eller han/hun havde udfyldt min sidste vilje. Uanset er det meget nemmere for jer pårørende, som står tilbage, at tage stilling til de mange beslutninger, en begravelse eller bisættelse medfølger, hvis I ved afdødes sidste ønsker.
Du kan herunder læse mere om hvordan henholdsvis en begravelse og bisættelse normalvis forløber, hvorudfra vi sammen finder den bedste og mest personlige løsning for jer.

Begravelse

En jordbegravelse foregår således, at afdøde lægges i kiste, hvor vedkommende er død. Nogen ønsker en udsyngning, hvor der synges en sang eller to efter eget ønske, høres et stykke musik, bedes Fadervor, 1 minuts stilhed, eller hvad der måtte være af ønsker. Herefter kører bedemanden kisten til kapellet, hvor afdøde står køligt indtil selve begravelsen. Begravelsen foregår fra enten kapellet, kirken, haven eller hvor du ønsker. Hvad der skal foregå til selve begravelsen aftaler de efterladte med præsten eller ceremonilederen. 
Når selve højtideligheden er overstået, bæres afdøde til graven eller køres i rustvogn, hvis distancen er for lang, hvor kisten sænkes i jorden, enten af pårørende, bedemanden eller kirkens betjening. Normal vis sker en jordpåkastelse ved graven, hvor der også ofte synges en sang eller salme. Herefter dækker kirkens graver eller anden betjening, hullet til og pynter det med de blomster som gæster er kommet med til  kirken og senere anlægges gravstedet som du/I ønsker og har aftalt med graveren. 
baeredygtig-bambus-kiste-til-bisaettelse-eller-begravelse
baeredygtig-bambus-urne-til-bisaettelse

Bisættelse

En bisættelse starter på samme måde som en begravelse, hvor afdøde ligges i kiste, hvor afdøde er. Ligeledes kan man her holde en lille udsyngnings ceremoni,  hvor der kan synes en sang eller to, lyttes til et stykke musik, bedes en bøn, 1 minuts stilhed eller hvad de efterladte må have af ønsker. Her efter kører bedemanden afdøde til kapellet, hvor afdøde ligger køligt indtil selve ceremonien/højtideligheden finder sted. Det kan være fra kapellet, kirken, haven eller hvor du ønsker. Hvad der skal ske til højtidligheden aftaler de efterladte med ceremonilederen eller præsten. Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken, efter et bestemt ritual.
Når højtideligheden er sket, bærer de efterladte kisten ud i rustvognen, hvor bedemanden så kører afdøde til krematoriet. Efter et antal dage er urnen klar til at blive hentet, enten af pårørende eller bedemanden, alt efter hvad der aftales. Måske afdøde havde et særligt ønske til, hvad der skulle ske med asken. Den kan blandt andet sænkes i jorden på aftalte kirkegård, spredes over havet eller hvad ønsker afdøde eller I måtte have. Dette aftales også til samtalen, som afholdes med bedemanden til en start, hvor alt praktisk aftales.
Der er rigtig mange praktiske foranstaltninger i forbindelse med begravelsen/bisættelsen, som jeg hjælper jer med. Herudover er der selvfølgelig plads til dine/jeres personlige ønsker til afskeden, som jeg ud fra samtale med dig/jer vil opfylde bedst muligt. Min fornemmeste opgave er at give jer en personlig og mindeværdig afsked, med jeres kære.
Har du taget stilling til din afsked? Du kan udfylde ´Min sidste vilje´ her, som kan være en stor hjælp og støtte for dine pårørende i en svær tid.